Tatoveringsfjernelse

Behandlingstid

Induviduelt alt efter størrelse.

Behandlinger

Min. 8-10 behandlinger.

Smertefri

Nej - For hvert skud mærkes et stik i huden, som føles som et smæk med en elastik på huden.

Fjernelse af tatoveringer

De fleste tatoveringsfarver består af en opløsning af farvekorn, som under selve tatoveringen er prikket ind i underhuden. Farvekornene er så store, at huden ikke selv kan skille sig af med dem.

Ved laserbehandling med Tri-Beam rammes farvekornene af en kraftig, kortvarig lysstråle. Når blækpartiklerne i tatoveringen absorberer lyset fra laseren, bliver de delt op i små fragmenter stykker. Disse fragmenter bliver i løbet af de efterfølgende uger fjernet af de hvide blodlegemer, og udskilles sammen med øvrige affaldsstoffer.

Hvordan fjernes en tatovering?

Behandlingen foregår ved at behandleren skyder laserlys mod hvert eneste lille punkt i tatoveringen. Laseren sender højfrekvente lysbølger ind i huden, og lysbølgerne optages i farvepigmenterne. Lysbølgerne sprænger farvepigmentet uden at huden omkring bliver ødelagt. Når blækpartiklerne i tatoveringen absorberer lyset fra laseren, bliver de delt op i små fragmenter. Disse fragmenter bliver så transporteret væk via lymfesystemet sammen med øvrige affaldsstoffer i kroppen.

For hvert skud mærkes et stik i huden, det mærkes som et smæk med en elastik på huden. Nogle oplever dette som smertefuldt, men de fleste gennemfører behandlingen uden brug af bedøvende creme.

Der anvendes køling med meget kold luft før, under og efter behandlingen.

Efter behandlingen

Efter behandlingen føles en varmefornemmelse og det behandlede område bliver rødt. De følgende dage kan området være hævet, rødt og varmt. Der kan i sjældne tilfælde forekomme blæredannelse. Dette er ganske ufarligt og en del af helingsprocessen. Ved behov kan området beskyttes med hæfteplaster med gaze. Små karudtrækninger kan også forekomme samt misfarvning af huden.

Efter 3-4 dage dannes et tyndt overfladesår på et behandlede område, og det er altafgørende for resultatet at dette ikke pilles af, men lader det falde af, af sig selv.

Ved kløe anbefales brug af Decubal creme (håndkøb, Apotek)

Undgå sol og solarie både i dagene op til og efter behandlingen, og i den første tid efter behandlingen anbefales at anvende en solbeskyttelsescreme (SPF 30) ved udendørs ophold.

Helbred

I forbindelse med opstart af behandlingsforløb, er det vigtigt at du er fuldstændig sund og rask.

Kan vi fjerne alle farver med laser?

Som hovedregel ja. Normalt kan alle sorte og røde farver fjernes, hvorimod de grønne, blå og lilla nuancer er vanskelige at fjerne lige så hurtigt som de mørke og røde farver.

Bedøvelse

Som tidligere nævnt, kan man lindre smerterne med en bedøvende creme inden behandlingen. Cremen påføres ½-1 time inden behandlingen, og dækkes med folie (husholdningsfilm) for at opnå den optimale effekt.

Såfremt man ønsker at tage en smertestillende tablet før eller efter behandling skal man vælge produkter indeholdende Paracetamol, eksempelvis Panodil, Pamol ol., og ikke Kodimagnyl / Aspirin som fortynder blodet, øger blodgennemstrømningen, og sinker helingen.

Behandlingsresultat

Behandlingsresultatet er almindeligvis godt, men man kan ikke garantere, at tatoveringen forsvinder fuldstændigt.

Hvis farvekornene ligger i flere lag, hvad der ofte er tilfældet i professionelle tatoveringer, kræves der flere behandlinger, i visse tilfælde mere end 8-10 behandlinger på samme område. Behandlingen foregår med mindst 6 ugers interval.

Amatørtatoveringer har sædvanligvis mindre pigment og behøves ofte færre behandlinger.

Teknologien i dag er så avanceret, at laserbehandling ikke går dybt nok i huden til at skabe ar, og skader dermed ikke vævet omkring tatoveringen.

Egnethed

Vi behandler ikke gravide / ammende kvinder.

Vi behandler ikke personer under 18 år.